Tangeværket: Stine Isaksen stod alene med naturen og lovgivningen
Et politisk flertal i Viborg Kommunes Klima-, Miljø- og Naturudvalg har valgt at gå imod kommunens egen forvaltnings anbefaling og støtte fortsat vandindvinding til Tangeværket.
Kun Stine Isaksen fra Alternativet stemte for forvaltningens indstilling om at meddele afslag. Samtidig benyttede hun sin ret til at få sagen løftet til Viborg Byråd.
Dermed skal hele byrådet nu forholde sig til en sag, hvor kommunens egen habitatkonsekvensvurdering ifølge sagsfremstillingen konkluderer, at Gudenaacentralens påvirkning af den beskyttede natur er så omfattende, at ansøgningen om fortsat vandindvinding ikke kan imødekommes inden for lovgivningens rammer.
For Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark er sagen principiel. Det handler ikke alene om elproduktion ved Tangeværket, men om Gudenåens vandrende fisk, naturbeskyttelse og om konsekvenserne af en spærring, som gennem generationer har påvirket den naturlige forbindelse gennem Gudenåsystemet.
Fire mod én
Kommunens forvaltning havde på baggrund af habitatkonsekvensvurderingen indstillet, at Gudenaacentralen skulle have afslag på ansøgningen om fortsat indvinding af vand fra Gudenåen og Tange Sø til produktion af elektricitet.
Alligevel valgte et flertal bestående af Lars Mogensen (LA), Jakob Svendsen (DD), Steffen Drejer (KF) og Natja Hedegaard Gram (S) at stemme for fortsat vandindvinding.
Stine Isaksen (Å) stod alene med sin støtte til forvaltningens indstilling.
Hun fik følgende begrundelse ført til referat:
Stemmer for afslaget i indstillingen, idet Gudenaacentralen ifølge habitatkonsekvensvurderingen påvirker sårbar og værdifuld natur i en sådan grad, at ansøgningen om fortsat vandindvinding ikke kan imødekommes inden for lovgivningens rammer.
Stine Isaksen har efterfølgende begæret sagen behandlet i Viborg Byråd. Hun har blandt andet begrundet det med, at offentligheden har ret til at høre, hvorfor de folkevalgte efter hendes opfattelse har truffet en beslutning, der ikke flugter med lovgivningen.
Det er en vigtig beslutning.
Dermed bliver det ikke alene fire medlemmer af et udvalg, der skal stå på mål for afgørelsen. Hele Viborg Byråd får mulighed for – og ansvaret for – at forholde sig til kommunens egen faglige vurdering.
Ferskvandsfiskeriforeningen: Gudenåen skal ses som et sammenhængende vandløb
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har gennem mange år arbejdet for bedre forhold for fisk og vandmiljø i de danske vandløb, og Tangeværket er et af de tydeligste eksempler på den konflikt, der kan opstå mellem gamle menneskeskabte anlæg og moderne krav til natur- og vandmiljø.
Set fra Ferskvandsfiskeriforeningens side bør udgangspunktet være enkelt: Gudenåen er et sammenhængende vandløbssystem, og vandrende fisk skal have mulighed for at bevæge sig både op og ned gennem systemet.
Tange Sø og Tangeværket udgør en markant menneskeskabt ændring af denne sammenhæng.
Problemet handler derfor ikke alene om laks og havørred, der skal op gennem Gudenåen. Det handler i lige så høj grad om fisk, der skal den modsatte vej – herunder den europæiske ål.
Og netop ålen gør en af udvalgsformand Lars Mogensens udtalelser særlig bemærkelsesværdig.
“Det ville ikke gøre en forskel for de truede dyrearter”
Efter beslutningen udtalte Lars Mogensen (LA):
Jeg synes, at vi har brugt vores egen sunde fornuft, idet det ikke ville komme til at gøre en forskel for de truede dyrearter, hvis vi stoppede med at producere strøm.
Den påstand er vanskelig at forene med den viden, der allerede findes om ålenes passage af Tangeværket.
Den europæiske ål er kritisk truet, og dens livscyklus er helt afhængig af, at voksne blankål kan vandre fra søer og vandløb ud mod havet og videre til gydeområderne i Sargassohavet.
For ålene i Gudenåsystemet ligger Tangeværket på denne vej.
Som Ferskvandsfiskeriforeningen tidligere har beskrevet, går der betydelige mængder ål tabt ved Tangeværket. Ål ender ved værkets riste, mens andre følger vandet mod turbinerne med risiko for at blive beskadiget eller dræbt.
Tabet kan opgøres i flere tons ål årligt.
Derfor er det ikke blot et teoretisk spørgsmål, om elproduktionen påvirker en truet dyreart.
Det sker allerede.
Elproduktionen og åledødeligheden hænger sammen
Når Tangeværket producerer elektricitet, ledes store mængder vand gennem turbinerne. Fisk, der vandrer med strømmen ned gennem Gudenåsystemet, skal derfor enten finde en alternativ passage eller risikerer at ende ved riste og turbiner.
Det gælder blandt andet blankålene.
Derfor er det problematisk kategorisk at fastslå, at et stop for elproduktionen ikke ville gøre nogen forskel for truede dyrearter.
Det betyder ikke nødvendigvis, at alle problemer for Gudenåens fisk forsvinder, blot fordi turbinerne standses. Tange Sø, dæmningen og spærringen vil fortsat eksistere, medmindre der gennemføres en større fysisk ændring af området.
Men én meget konkret påvirkning hænger direkte sammen med kraftproduktionen: vandet ledes gennem turbinerne.
Og når en kritisk truet art dokumenteret mister fisk ved netop riste og turbiner, er det svært at hævde, at selve elproduktionen er uden betydning.
For Ferskvandsfiskeriforeningen er det derfor afgørende, at debatten baseres på dokumenterede forhold og ikke på antagelser om, at produktionen ingen betydning har for de vandrende fisk.
En sag om mere end Tangeværket
Sagen har samtidig en principiel betydning.
Kommunens egne fagfolk har gennemført en habitatkonsekvensvurdering og er på den baggrund nået frem til, at påvirkningen af sårbar og værdifuld natur er så alvorlig, at ansøgningen om fortsat vandindvinding ikke kan imødekommes inden for lovgivningens rammer.
Det politiske flertal ønsker alligevel at give tilladelsen.
Politikere er naturligvis ikke forpligtede til ukritisk at følge enhver anbefaling fra en forvaltning. Men hvis man vælger en anden vej, må det også kunne forklares, hvordan beslutningen kan rummes inden for de natur- og habitatregler, kommunen samtidig er forpligtet til at administrere efter.
Det er netop her, Stine Isaksens beslutning om at sende sagen videre til byrådet bliver væsentlig.
Stine Isaksen fortjener anerkendelse
Uanset hvad man i øvrigt mener om Tangeværkets fremtid, fortjener Stine Isaksen anerkendelse for sin håndtering af sagen.
Hun har valgt at lægge kommunens egen habitatkonsekvensvurdering til grund for sin stemme og har samtidig sikret, at en så principiel afgørelse ikke alene træffes af et flertal på fire personer i et udvalg.
Når hun sender sagen videre til byrådet, bliver diskussionen offentlig, og samtlige byrådsmedlemmer får mulighed for at tage stilling.
Det er vigtigt – ikke mindst fordi konsekvenserne rækker langt ud over spørgsmålet om produktionen af elektricitet på Tangeværket.
Det handler om Gudenåen, om vandrende fisk, om en kritisk truet ålebestand og om Danmarks forpligtelser til at beskytte naturen.
Nu må hele byrådet tage stilling
Det kan meget vel ende med, at et stort flertal i Viborg Byråd støtter beslutningen fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget.
Men takket være Stine Isaksen bliver det i så fald et valg, som hele byrådet må stå på mål for.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark mener, at politikerne i den forbindelse bør forholde sig til et helt konkret spørgsmål:
Hvordan kan man konkludere, at elproduktionen på Tangeværket ikke gør nogen forskel for truede dyrearter, når en kritisk truet art som den europæiske ål hvert år lider dokumenterede tab ved værkets riste og turbiner?
Det spørgsmål fortjener et fagligt begrundet svar.
For ålene er det ikke en politisk eller teoretisk diskussion.
For dem er konsekvensen helt konkret.