Ferskvandsfiskeriforeningen vil gøre pensionister betalingspligtige
-Der er ikke noget, der mangler, når de møder op med deres grej – værdien løber ofte op i flere tusinde kroner, fortæller næstformand i Ferskvandsfiskeriforeningen, Max Thomsen.
Foreningen ønsker, at fiskeriminister Jacob Jensen (V) ændrer fiskeriloven, så også pensionister fremover skal betale for et lystfiskertegn.
I dag gælder det, at alle, der fisker med stang i Danmark, betragtes som lystfiskere og derfor skal have et lystfiskertegn til 185 kroner om året. Dog er personer under 18 år og pensionister undtaget.
– Der mangler midler i fisketegnspuljen, og derfor mener vi, det er rimeligt at foreslå, at pensionister bidrager på lige fod med andre, siger Max Thomsen.

Andre medier bragte fokus på emnet samtidig.
- Gratis siden 1993: Nu vil de have pensionister til at betale (TV2Østjylland).
- Det er gratis for pensionister at fiske: Men nu vil forening have det ændret (BT).
