Stor interesse for vandløbsrestaurering – men pengene rækker ikke til alle projekter

Der er stor interesse blandt kommunerne for at restaurere danske vandløb. Så stor, at årets pulje til vandløbsrestaurering blev overtegnet og måtte lukke før tid.

I 2026 var der afsat 104 millioner kroner til restaurering af større vandløb gennem EHFAF-ordningen. Men pr. 1. juli var der indsendt ansøgninger for i alt 121,3 millioner kroner. Det er 17,3 millioner kroner mere, end der var til rådighed.

Allerede den 1. maj havde myndighederne modtaget 30 ansøgninger for samlet 117,1 millioner kroner, og derfor blev ansøgningsrunden lukket den 4. maj – 11 dage tidligere end planlagt. Det er på én gang et positivt og tankevækkende signal.

Positivt, fordi tallene viser, at der er stor interesse for at gennemføre konkrete forbedringer i vandløbene. Tankevækkende, fordi efterspørgslen er større end den økonomiske ramme.

Projekterne gør en konkret forskel

Midlerne går til projekter, der skal forbedre de fysiske forhold i vandløbene og hjælpe med at nå målene i vandområdeplanerne.

Det kan blandt andet være fjernelse af spærringer, genslyngning af vandløb, åbning af rørlagte strækninger, udlægning af gydegrus, etablering af skjul og andre fysiske forbedringer. For fiskene kan den slags indsatser have stor betydning.

Når en spærring fjernes, kan fisk igen få adgang til gyde- og opvækstområder, som tidligere har været utilgængelige. Når et reguleret og ensartet vandløb får mere variation, grus, sten og skjul, forbedres levestederne for både fisk og smådyr.

For arter som ørred og laks er fri passage og adgang til egnede gydeområder helt afgørende. Men også mange andre fiskearter er afhængige af, at vandløbene fungerer som sammenhængende økosystemer.

Behovet er stadig stort

At puljen blev overtegnet, passer godt sammen med det billede, som blandt andet DTU Aquas undersøgelser tegner.

I efteråret 2025 undersøgte DTU Aqua fiskebestandene ved elektrofiskeri på 705 stationer og besigtigede yderligere 237 lokaliteter i vandløb fordelt på 14 kommuner.

På baggrund af undersøgelserne er der udarbejdet nye Planer for Fiskepleje med forslag til konkrete forbedringer. Det kan være bedre passage, udlægning af gydegrus, etablering af skjul, sandfang og ændret vandløbsvedligeholdelse.

Det understreger, at arbejdet med at forbedre de danske vandløb langt fra er afsluttet.

Fiskerne er også med til at finansiere indsatsen

En del af finansieringen til vandløbsrestaurering kommer fra fiskeplejemidlerne.

I 2026 bidrager fiskeplejeindsatsen med 10 millioner kroner til EHFAF-ordningen. Fiskeplejemidlerne finansieres gennem indtægterne fra lyst- og fritidsfiskertegnene.

Det betyder, at danske lyst- og fritidsfiskere ikke kun bidrager gennem frivilligt arbejde med vandpleje, restaureringsprojekter og lokale initiativer.

De er også med til at finansiere de større kommunale vandløbsprojekter gennem fisketegnet.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark er repræsenteret i det såkaldte §7-udvalg, der rådgiver om anvendelsen af fisketegnsmidlerne.

Nye penge til de små vandløb

Selv om puljen til de større vandløb er opbrugt, er der stadig mulighed for at søge støtte til mindre vandløb.

Den 7. september åbnede en ny national tilskudsordning med 34,5 millioner kroner. Denne ordning retter sig mod type 1-vandløb med en bredde på op til to meter og kan bruges til både forundersøgelser og konkrete restaureringsprojekter.

Ansøgningsfristen er den 13. november 2026 – eller tidligere, hvis pengene bliver brugt op. Dermed er der fortsat mulighed for nye projekter i mindre vandløb, hvor selv små indsatser kan få stor lokal betydning.

Et tydeligt signal

At kommunerne søger om flere penge, end der er afsat, viser først og fremmest, at der ikke mangler projekter. Der er både behov, konkrete planer og interesse for at forbedre vandløbene.

Det er positivt. Men det rejser samtidig et naturligt spørgsmål: Hvis der står flere projekter klar, end der er penge til, hvor hurtigt kan de nødvendige vandløbsindsatser så gennemføres?

For Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark er det afgørende, at arbejdet med bedre vandløb fortsætter. Fri passage, gode gydeområder og varierede levesteder er nogle af de vigtigste forudsætninger for stærke og selvreproducerende fiskebestande.

Interessen er der.

Nu handler det om at sikre, at de gode projekter også får mulighed for at blive til virkelighed.