Lad køerne passe naturen – lodsejere kan få hjælp til afgræsning langs åer og søer
Mange danske lodsejere har fugtige eng- og vådområder, som ikke længere er velegnede til intensivt landbrug. Uden græsning gror de til, men professionelle naturplejere kan stille kvæg til rådighed, så arealerne kan holdes åbne uden, at lodsejeren selv bliver kvægavler.
Afgræsning kan styrke biodiversiteten og er særligt relevant langs åer og søer, hvor lysåben natur er under pres. Der findes samtidig tilskudsordninger til græsning og slæt på udvalgte naturarealer, og et eksempel viser, at støtten kan gøre naturpleje økonomisk attraktivt.
Mange lodsejere langs danske åer, søer og vådområder ejer arealer, som ikke længere har nogen egentlig landbrugsmæssig værdi. Det kan være fugtige enge, moser, overdrev eller mindre marker, hvor moderne landbrugsmaskiner har vanskeligt ved at færdes.
Hvis arealerne ikke bliver slået eller afgræsset, tager høje græsser, tagrør, pil, birk og anden opvækst efterhånden over. Resultatet kan være, at tidligere åbne eng- og naturarealer gradvist gror til.
Her kan kvæg være en både enkel og effektiv løsning.
En lodsejer behøver nemlig ikke nødvendigvis selv købe dyr, etablere en egentlig kvægbesætning og blive kvægavler. Rundt omkring i Danmark findes landmænd og virksomheder, der arbejder professionelt med naturpleje og stiller kvæg til rådighed for afgræsning på andres arealer.
I nogle tilfælde omtales det som at “leje køer”, men i praksis er der ofte snarere tale om en græsnings- eller naturplejeaftale. Virksomheden ejer dyrene og kan efter aftale stå for transport, dyrehold, tilsyn og eventuelt andre praktiske opgaver, mens lodsejeren stiller arealet til rådighed.
Hvorfor overhovedet afgræsse naturarealer?
Afgræsning handler om langt mere end at holde græsset nede.
En stor del af den danske lysåbne natur er udviklet gennem århundreders påvirkning fra græssende dyr. Ferske enge, overdrev, strandenge, heder og visse moser er naturtyper, som mange steder risikerer at gro til, hvis græsning og høslæt ophører.
Når kvæg bevæger sig rundt på et naturareal, påvirker de området på flere måder. De æder græs, urter, blade og unge træer, tramper vegetationen og skaber små områder med bar jord. Samtidig efterlader de kokasser, der i sig selv er levested og fødegrundlag for en lang række insekter.
Det giver et mere varieret landskab med både kortgræssede områder, høj vegetation, buske, små trampespor og åbne jordpletter.
Netop variationen er vigtig for biodiversiteten.
Særligt interessant langs åer og søer
Naturpleje med kvæg kan være særligt relevant på engene omkring vandløb og søer.
Mange af disse områder blev tidligere afgræsset som en naturlig del af landbrugsdriften. I takt med at kvæget er forsvundet fra mange mindre landbrug, er græsningen også forsvundet.
Dermed kan engene langsomt udvikle sig fra åbne græsarealer til områder domineret af høje urter, tagrør, pil og krat.
Kvæg kan være med til at fastholde det åbne landskab.
For fugle, planter, padder og insekter kan det skabe en langt mere varieret overgang mellem vand og land.
Der kan være tilskud til selve naturplejen
For nogle lodsejere kan økonomien blive yderligere interessant, fordi der findes en egentlig tilskudsordning til pleje af græs- og naturarealer.
Ordningen har til formål at forbedre biodiversiteten gennem græsning eller slæt på udvalgte naturarealer.
I 2026 er tilskudssatserne blandt andet:
Det er dog ikke alle marker, der kan komme med i ordningen. Der gælder blandt andet krav om HNV-værdi, Natura 2000-status eller tilknytning til forskellige natur-, vådområde- eller lavbundsprojekter.
Der følger også betingelser med.
På arealer med tilsagn må der blandt andet som udgangspunkt ikke gødskes, anvendes plantebeskyttelsesmidler eller foretages omlægning. Ved denne støtteordning er tilskudsfodring heller ikke tilladt.
Derfor bør en lodsejer undersøge støtteforholdene, inden der indgås aftale med en dyreholder.
En interessant mulighed for mange lodsejere
For en privat lodsejer med eksempelvis fem eller ti hektar eng langs en å kan det virke uoverskueligt selv at begynde at holde kvæg.
Der skal skaffes dyr, registreres besætning, etableres hegn, føres tilsyn og håndteres transport.
Men det er heller ikke nødvendigt.
Professionelle naturplejere kan gøre det muligt at genindføre græsningen uden, at lodsejeren selv bliver kvægavler.
Og netop her ligger måske et betydeligt uudnyttet potentiale.
Langs mange af vores åer og søer findes små og mellemstore naturarealer, som langsomt gror til, fordi den traditionelle afgræsning er ophørt. Hvis flere lodsejere gik sammen om større sammenhængende folde og indgik aftaler med professionelle naturplejere, kunne nogle af disse områder igen blive afgræsset.
Det kan være til fordel for både landskabet og biodiversiteten – samtidig med at lodsejeren slipper for selv at slå og vedligeholde arealet.
Kvæg kan med andre ord være langt mere end landbrugsdyr.
På de rigtige arealer og med det rigtige græsningstryk kan de være nogle af de mest effektive naturplejere, vi har.
Det interessante ved naturpleje
For en lodsejer med et fugtigt engareal, som alligevel ikke kan dyrkes rationelt, er naturpleje ofte overraskende konkurrencedygtig økonomisk.
Et eksempel på 10 hektar natureng:
|
Beløb |
|
|
Grundbetaling |
ca. 18.000 kr. |
|
Naturplejetilskud |
ca. 16.500 kr. |
|
Samlet støtte |
ca. 34.500 kr./år |