Manglende glasål er skyld i at der ikke udsættes ål
Ingen udsætning af sætte ål i 2026
Der bliver ingen udsætninger af sætte ål i danske søer, åer og fjorde i 2026.
Årsagen er, at der ikke kan skaffes glasål fra åleeksportørerne. Hvorfor det ikke har været muligt at skaffe glasål, er endnu uvist.
Det er et mærkbart afbræk i arbejdet med at styrke den danske ålebestand. Udsætning af sætte ål er nemlig et af de redskaber, der indgår i den danske forvaltningsplan for ål, hvor målet er at øge antallet af voksne ål, de såkaldte blankål, der kan vandre tilbage mod gydepladserne i Sargassohavet.
Et sårbart system
Når der ikke kan skaffes glasål til udsætning i 2026, viser det samtidig, hvor sårbar genopretningen af ålebestanden er. Danmark er afhængig af, at der kan skaffes glasål fra andre dele af Europa, og det sker i en tid, hvor ålebestanden i forvejen er historisk presset.
DTU Aqua pegede allerede i 2007 på, at Danmark var langt fra målet om en stærkere blankålbestand. Notatet vurderede, at selv et stop for fiskeri ikke i sig selv ville være nok til at nå målet. Der ville også være behov for blandt andet udsætninger, bedre passageforhold og mindre menneskeskabt dødelighed.
De små ål, der sættes ud, skal have mulighed for at vokse op, overleve og senere vandre ud som blankål. Det tager mange år, og effekten af en udsætning viser sig derfor først langt ude i fremtiden.
Håb om dobbelt udsætning i 2027
Hvis midlerne fra 2026 kan overføres, kan 2027 blive et år med ekstra mange udsatte sætte ål i Danmark. Det kan være med til at indhente noget af det tabte, men et år uden udsætninger er stadig et tilbageslag.
For ålen er arbejdet langsigtet. Hver årgang tæller, og hver overlevende blankål er vigtig for artens fremtid.
Derfor er beskeden om manglende udsætning i 2026 alvorlig. Ikke som et endeligt stop for indsatsen, men som en påmindelse om, hvor presset og skrøbelig genopretningen af ålebestanden er.
