Havørredens Hus

Af Schneider Philipsen

Bestyrelsesmedlem i Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Havørredens Hus.

Fra ide til virkelighed er der ofte lang vej. Dette var også tilfældet med Havørredens Hus som nu bliver en realitet med en byggefase frem til 2027, hvor huset planlægges indviet i foråret.

KÅS (Karup Å Sammenslutningen) og lokal historie interesserede fik de første tanker om at opføre et Havørredens Hus for mere end 15 år siden. Tankerne var, at det skulle være et fælles projekt med deltagelse af kommunerne der havde grænse til Karup Å. Placeringen var tænkt at være Hagebro Kro. Dette lykkedes ikke, men ideen om huset var født og i Herning Kommune var der folk som troede på projektet og de arbejdede videre med henblik på at realisere projektet i egen kommune.

Herning kommunes ideer med huset var visionære og grundlaget for projektet, der nu gennemføres, bliver et nyt ankerpunkt for natur- og fritidsoplevelser med muligheder for at opleve naturen og få mere viden om ådalens historie og det fiskeri der er udført i generationer.

Havørredens Hus skal også være et videns- og formidlingscenter, hvor skoler kan udføre værksteds undervisning. Lystfiskerne får et samlingspunkt, hvor der er muligheder for at mødes og udveksle erfaringer i fælles forum og dyrke klub sammenhold. Havørredens Hus bliver finansieret af Herning kommune med ca. 3 mio. kr. og A.P. Møller fonden med ca. 12 mio. kr.

Bag udviklingen af projektet er et ønske om at egnsudvikle kommunens enestående naturområder. Havørredens Hus opføres ved åbrinken langs Haderis Å tæt på Haderup by og Karup Å.

Schneider Pedersen
Bredejer repræsentant

Læs om Havørredens Hus og se projektskitser i det nye nummer af Ferskvandsfiskeribladet.