Uheldig samfundsudvikling Det går den forkerte vej med topstyring fra regering/folketing. Eksempelvis har folketinget vedtaget, at kommunerne kan nøjes med at oplyse ændringer af vandløbsregulativer m.m. på kommunernes hjemmeside (der vil komme store ændringer i forbindelse med vandplanerne), hvor man før skulle orienterer de berørte borgere direkte. Man kan frygte, at ændringerne ikke vil blive opdaget af dem der bliver berørt. Helt uforståeligt er det dog, at fødevareministeren har fremsat et lovforslag om, at randzoner ved åer og søer skal være offentlige tilgængelige. Det er en grov krænkelse af privat ejendomsret - det må være en form for gratis ekspropriation!

Mere urenset spildevand

Vores svar til miljøministeren om vandplanerne (se forrigenummer af bladet) bliver nu vurderes sammen med 4000
andre svar. Om det vil føre til ændringer af vandplanerne,vil kun tiden vise.

Det positive ved de mange høringssvar er at debatten om bedre hav- og vandmiljø er blevet mere synlig. Her tænkes på ålegræs (giftige alger, iltsvind bundvendinger mm.) Eksperterne er ikke enige om de tiltag der foreslås nu også har den ønskede effekt. Det er især forhold mellem kvælstoftilførsler og fosfortilførsler, man diskuterer reduktionen af. Eksempelvis gavner det de indre farvande mest, at kvælstoftilførslen reduceres(de kommer mest fra landbrugets produktion) eller er det bedre at reducere fosfortilførslen (kommer især fra byernes rensningsanlæg).
Med de p.t. hyppige skybrud vil der jo komme mere urenset spildevand ud i indre farvande. Oplysning og debat vil forhåbentlig
føre til realistiske tiltag til fordel for vandmiljøet.

”Kæden hoppede af” i vandrammeplanerne

Som Ferskvandsfiskerbladets leder i maj/juni udgaven bringes bestyrelsens beretning, der blev forlagt af formand Niels Barslund på foreningens generalforsamling lørdag den 16. april i Langå Kulturhus.

Sædvanlig møde- og kursusaktivitet i 2010. Ål: i december kom eksportforbud af alle former for ål ud af EU. Det kan EU
gøre når ålen er erklæret truet dyreart. Laksebestanden i vestjyske vandløber fortsat stigende (en succes), men stigningen giver også flere problemer med hvornår der må fiskes og hvem der må tage laks med hjem. Derudover også problemer med de genudsatte laks som ikke alle overlever. Retssagen mod to laksefiskere som har overtrådt reglerne (Storåen)er udskudt et par gange (bødekrav).Det er åbenbart en varm kartoffel. Laksefiske riet i Gudenåen går mere problemfrit. Her er der ingen begrænsninger. Vandrammeplanerne har givet anledning til næsten 4000 høringssvar. Vores svar kan ses i dette blad. Generelt er vandrammeplanerne ikke gennemtænkt. Det ser ud til at visse foreninger, Danmarks Naturfredningsforening
m.fl. som ikke ønsker fødevareproduktion, har haft for megen indflydelse, for hvis naturen (vandløb) skal være som før menneskelig påvirkning eller ”høj økologisk tilstand”, så skal den menneskeskabte produktion jo fjernes.
Ferskvandsfiskeriforeningen ønsker fornuftige produktions muligheder med hensyntagen til naturen. Produktionen af dambrugsfisk ønskes
udvidet af regeringen, men med andre tiltag begrænses deres produktionsmuligheder. Ifølge vandplanen, skal landbrugets kvælstofud-ledning igen reduceres. Der, hvor kæden hopper af, er at reduk tionskravet varierer fra 2% til 52% `s reduktion, afhængig af hvor man bor i Danmark. Den tilladte kvælstoftilførsel til afgrøder er p.t.den samme pr. hektar i hele Danmark. Ferskvandsfiskeriforeningen er meget
uforstående overfor, at fjernelse af spærringerne ved Gudenå, Storå m.fl. udskydes til senere (fordi samfundet skal betale), nå andre private spærringer står for skud omgående.Vandrammeplanernes forslag om grødeskærings reduktion er ikke realistisk, for vandveje skal have en fornuftig vedligeholdelse. Selvom der måske tidligere har været hårdhændet (gravemaskiner), behøver man ikke helt over i den anden grøft. Problemerne med forurening fra overfladevand/kloakvand rører vandrammeplanerne ikke meget ved, da det er det offentlige (kommunerne), der skal betale – ingen plads i kommunernes budgetter (som er fastsat af staten). Derimod skal produktionserhvervene følge planerne – eller stoppe. Til slut en tak til vores samarbejdspartnere og bestyrelsen.

Vandløbsveje skal have vedligeholdelse

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark vil sende høringssvar til regeringens vandrammeplaner.
Formålet med vandrammeplanerne er, at man skal føre vandløb tilbage til så naturlige tilstande som muligt. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark er uforstående overfor at de største spærringer(Gudenåen og Storåen) udsættes på ubestemt tid, når andre spærringer skal fjernes nu. Regeringen – samfundet - må selvfølgelig feje for egen dør, inden man påtvinger andre private store omkostninger.
Med hensyn til planerne om at ophøre med vandløbsvedligeholdelse, (grødeskæring m.m.) på visse udvalgte strækninger, er Ferskvandsfiskeriforeningen modstander, da vandløbsveje selvfølgelig skal have en fornuftig vedligeholdelse ligesom andre offentlige veje.

Mød op og gør brug af din indflydelse

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark holder sin generalforsamling lørdag den 16. april i Langå Kulturhus (se indkaldelse på side 3)
Der er megen fokus på den måde lovgiverne vil bruge,bevare eller beskytte danske vandløb på i form af bl.a. vandplanerne, kvoter på laksefiskene m.m.
Vi opfordrer derfor medlemmerne til at møde op og deltage i debatten, så den både kan være med til at præge debat og afgørelser.

Tilkendegiv din mening om den nye vandplan!

Første del af vandplanerne, der skal udmønte EU’s vandrammedirektiv, er sendt ud til offentlig
høring – og med offentlig høring betyder det, at alle har ret til at ytre deres mening om planerne.

Fristen for ”almindelige borgere” til at tilkendegive deres mening om vandplanerneer den 6. april 2011.
Så det er altså nu, du kan komme med dine bemærkninger til vandplanen, og det er en omfattende sag at gå i gang
med. Høringsmaterialet omfatter nemlig ikke færre end 23 vandplaner og 246 naturplaner. Mest vil det naturligvis
være af interesse for medlemmer af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, hvordan den endelige vandplan
kommer til at se ud. Mange bredejere vil helt åbenbart også komme i problemer,når kommunerne vil ændre
grødskæreregulativerne. Udledningen af kvælstof fra landbruget til fjord og hav skal ifølge forslaget
reduceres med 19.000 tons kvælstof. I vandplanen kan reduktionen af kvælstof være fra 2 til 52 pct. fra samme
nuværende kvælstoftilladelse pr. ha. Det vil sige – hvis det ikke ændres – bevirker det, at det i de hårdest
reducerede vandplanområder vil det være umuligt at drive landbrug med overskud, mens naboen i en i en anden
vandplan vil have en realistisk mulighed. F.eks. skal Limfjordsoplandet reducere deres kvælstofudledning med
46 pct., mens oplandet til Nissum Fjord kun skal reducere med 11 pct. Der vil være enkelte landmænd som har halvdelen
af deres jord i hver sit vandplanområde. Det er både uforståeligt og vanskeligt at kalde retfærdigt.
I søer skal mængden af kvælstof reduceres med 210 tons. Du kan læse alt om de omfattendevandplaner, som er opdelt i mange
geografiske områder, du kan også her finde frem til, hvor og hvordan du kan fremkomme med dine synspunkter.
Gå ind på Offentlig høring om vandplaner udsendt af By- og Landskabsstyrelsen. Der er også mange andre
indgangsvinkler til vandplanen, men det er frem for alt vigtigt, at du tilkendegiver din mening,

DTU bør lytte mere til lokalbefolkningen

Nedenstående bringer vi Niels Barslunds indlæg på temadagen i Horsens for det rekreative fiskeri og den fremtidige Fiskepleje:

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark foreslog for to år siden dette møde under mottoet: Hvad gør vi med licenspengene, når om forhåbentlig få år Danmarks vandløb er selvproducerende med laks/havørred. Foreløbig tre mellemstore åer er selvproducerende. Jeg vil følgende fremhæve nogle tiltag som har været gode og andre knap så gode. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark var meget imod licens, da vi frygtede, at det ville blive en skatteopkrævning på lystfiskeri. Der har her på det sidste sneget sig ordet budgetreduktion ind i fisketegnsmidlernes Handlingsplan, så vi får se, om vi får ret. Hvis ikke vi havde licenspengene, ville medarbejderstaben på DTU Aqua efter flere offentlige sparerunder være mindre. Se, bare på fiskerikontrollen! Positive ændringer er, at vi er gået fra dambrugsopdrættede laks/ørred til så vidt mulig til kun udsætning af vilde stammer, der udsættes hvor moderfiskene er opfisket – det har været en succes.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har foreslået, at man ikke burde udsætte laks/ørred yngel ældre end ½ års fisk, fordi det er bedst med så kort tid som muligt i unaturlige omgivelser.
DTU Aqua-eksperter burde lytte lidt mere til lokale folk. (sidste eksempel er en idealist ved Karup Å som har kopieret udlandet ved at putte nybefrugtet rogn i rugekasser direkte i vandløbet). Det har givet unødvendige problemer (måske fordi det ikke er en biolog, der har fået ideen). Men ellers er bestandsophjælpningen med de med tiden foretagne ændringer en kæmpesucces. Især er det virkelig opløftende, at de vestjyske laksestammer er i fremgang. Det kan dog undre Ferskvandsfiskeriforeningen, at Gudenåen ikke er med i Danmarks Laksehandlingsplan under påskud af, at laksen har været uddød i nogle årtier i Gudenåen. Det burde være problemfrit at opstarte med fisk fra Storå-Skjern Å, når de samme offentlige myndigheder udsætter tyske bævere i Danmark, selvom de vist nok har været uddøde i Danmark i 200 år. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark foreslog for år tilbage, at man brugte en del af licenspengene til vandløbsrestaureringer. Det har været en meget god ordning, især efter at der nu hentes penge fra EU – 2009/10 ca. 10 mio. årligt. Opgaven for DTU Aqua bliver med naturlige ændringer at fortsætte i samme spor, men det bliver svært at motivere medarbejderne til at gøre en ekstra indsats, da det vil medføre, at man hurtigere mister sit job.

Vådområder god eller dårlig ide

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark vurderer, at kommunerne vil få meget vanskeligt med at opnå frivillige aftaler for
vådområder, formodentligt under 50 pct.
Der er afsat en milliard kroner til vandområde-projekterne, 20 pct. til kommunernesadministration, 80 pct. til erstatninger til lodsejere/opkøbere af jord. I eksempelvis
Limfjordsoplandet skal kommunerne finde godt 3000 ha. Hvis alle disse områder bliver gennemført, vil det reducere 415 tons kvælstof til Limfjorden. Der skal i alt reduceres over 5900 tons kvælstof til Limfjorden. Det vil sige, at ca. 7 pct. af reduktionen
i bedste fald (hvis alle områder gennemføres) kommer fra vådområderne, det er småting.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark anbefaler regeringen/miljøministeren at bruge milliarden til separation af kloak og overfladevand i stedet for til vådområder.
Det vil give betydelig større miljøforbedringer.
Niels Barslund

En opfordring til bredejerne
om at stå sammen

Vandrammedirektivet vil kræve, vedligeholdelse/grødeskæring skal ophøre i mange vandløb. Lodsejerne ved Karup Å danner
en paraplyorganisation for hele Karup Ås vandsystem, hvor alle bredejere kan/vil være medlem. Lystfiskersammenslutningen bliver passivt medlem. Formålet med foreningen er at hjælpe de bredejere, som kommer i problemer, når kommunen vil ændre grødskæreregulativerne, bred- og bundkvoterne m.v. Ophør af grødskæring vil efterlade store å-strækninger, hvor man hverken kan så eller gå. Ferskvandsfiskeriforeningen opfordrer andre vandløbssystemer til at gøre det samme, fordi én mand mod systemet ikke har den samme mulighed, som hvis man er flere til at stå sammen mod kommunen, som bliver den der skal gøre det vanskelige arbejde for at regeringen kan få opfyldt vanderammeplanerne.
P.b.v.
Niels Barslund

Mød frem til
generalforsamlingen 17. april

Og gør din indflydelse gældende!

Når dette blad udkommer, er der kun få dage til generalforsamlingen i
Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark.
Den afvikles lørdag den 17. april kl. 13.00 i Langå Kulturhus Bredgade 4, Langå.
Mød op og gør din indflydelse gældende!
Ønsker du også at deltage i en let frokost forud for generalforsamlingen (kl. 12.00)
samme sted, er tilmelding nødvendig hos Kontorhjælpen,
Gitte Underbjerg, tlf. 51 24 02 11.
P.b.v.
Niels Barslund

Orientering til vore medlemmer
i regulativforeningerne

Regulativet blev ophævet ved lov i 1992, dog således at foreningerne fik 10 år til at finde en anden foreningsform,
hvor man bl.a. ikke var tvungen medlem.
I 2002 fik foreningerne en ny udsættelse i yderligere fem år. I 2007 fik foreningerne en sidste udsættelse til
01. 07. 2010.
Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark opfordrer regulativforeningernes nuværende medlemmer til at få dannet
en bredejerforening i stedet for regulativforeningen, som kan tage over pr. 01.07.2010
Der kan blive tale om, at visse regler fra regulativet for love skal overføres til ny bekendtgørelse, der gælder i de nuværende
regulativområder(fredningstider af fisk m.m.). Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmarks bestyrelse vil gerne være regulativforeningerne
behjælpelige dermed, hvis det ønskes.

Niels Barslund

Sådan fremmes interessen for fritidsfiskeriet og naturen

Den 12. september var fiskens dag, og tre put and take-søer markerede dagen som ”Familiedag” i samarbejde med Ferskvandsfiskerforening for Danmark.Vi var med i tre ørredsøer i Grimstrup Lystfiskercenter, i Blokhus Fiskepark og
i Uge Lystfiskeri, og alle steder blev det endnu engang slået fast, at det er i disse put and take-søer, man skaber den nye generation af fiskeinteresserede. De mange børn som kunne glæde sig over at have fiskeinteresserede forældre – eller bedsteforældre med på besøg i en fiskepark på familiedagen den 12. september, de fik naturoplevelser for livet, og langt de fleste af dem er også blevet fritidsfisker for livet. Derfor er de mange fiskeparker ud over landet også en vigtig del af fritidslivet – både for ham, der med drømmen om en rekordfangst kører hundredevis af kilometer for at nå frem til den rigtige ørredsø – og for den 5-års purk der for første gang i sit liv oplever et hug på sin snøre – og får en fisk hevet i land

Niels Barslund

Tilskudsmuligheder i den grønne vækstplan

Dags dato - den 20.juli 2009 – foreligger der endnu ikke en officiel godkendelse i EU Kommissionen af den
omstridte danske redningsplan for den europæiske ål. I regeringens grønne vækstplan er der tilskud til modernisering og udvidelse af akvakulturen såvel til havs som ved de traditionelle dambrug ved ferskvand. Der er nedsat et udvalg som skal være med til at udforme reglerne for væksten i erhvervet. Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har efter anmodning fra ministeriet fået to medlemmer i udvalget. Det er selvfølgelig vores opgave at varetage vore medlemmers synspunkter i udvalget. Det vil sige: arbejde for at ferskvandsrelaterede konsumfiskeopdrættere fortsat har en fremtid efter gældende lovgivning.

Niels Barslund

Der var problemer på sidste års generalforsamling. Det udmøntede sig i, at et flertal af bestyrelsen indkaldte til ekstraordinær generalforsamling, hvor hele bestyrelsen var på valg. I bestyrelsens forslag til ændringer af vedtægter er der krav om, at de enkelte grupperinger selv skal foreslå deres kandidater til bestyrelsen, desuden skal eventuelle ændringsforslag af vedtægter udsendes sammen med dagsorden til generalforsamling.

De af foreningens medlemmer som lever af og arbejder i Danmarks natur, skal selvfølgelig overholde danske miljølove mm. Det ville være ønskeligt om sagsbehandlingen i de forskellige kommuner, miljøcentre, ankenævn mv. arbejdede i et andet tempo, for sagsbehandlinger på 2 til 58år er klart utilfredsstillende i dagens Danmark. Ferskvandsfi skeriforeningen for Danmark har indgået en aftale med Jens Kristian Nielsen, som kan rådgive vores medlemmer. Der bliver brugerbetaling. Der er planer om at nedsætte et udvalg til belysning af dambrugets muligheder for udvikling. Vi har anmodet de 2 ministre om at få to personer med i udvalget. Det går fremad med at lakseog havørredbestanden i de danske vandløb forbedres. De to store laks på over 20 kg har sat Danmark på lakseverdenskortet.

Danmarks ålegenopretningsplan er pr. 20/04/09 stadig til behandling i EU kommissionen. Det tog lang tid at komme med et oplæg fra Fiskeriministeriet, som gav næsten lige stor reduktion i ålefi skeriet i såvel fersksom saltvand. Det var først da problemerne blev behandlet i fødevareudvalget / ministeren / pressen / underskriftsindsamling mv., at der blev et næsten retfærdigt forslag til begrænsninger i ålefi skeriet i Danmark. Den næsten retfærdige reduktion i Danmark er ikke embedsmændene i Fiskeriministeriets skyld, men folketingsmedlemmernes indblanding i sagen. Tilbage er der problemer med fi skeriet i ålekister.

Niels Barslund

Mistet fiskeri skal erstattes

Danmark har nu indsendt sin ålegenopretningsplan til EU-kommissionen. Hvis/når planen er godkendt, træder
den i kraft 1/7 – 2009.
I forhold til første udkast til genopretningsplan for Danmark er der følgende væsentlige ændringer i ferskvandsfiskeriet efter ål.
Erhvervsfiskere i ferskvand:
Kravet om dokumenteret fangst 2004- 2006 eller 2007 er halveret til 1000 kr. eller 200 kg. ål pr.år. De skal have tilladelse
til ålefiskeri efter 1/7 2009.

Bredejere i ferskvand:
Det bliver tilladt at fiske med ruser i perioden 1/8-15/10.

Ålekister må fiske i samme periode, men de skal efter planen i 2013 indrette deres ålekister, således at de ikke kan fange ål.
Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark er uforstående overfor dette krav fra ministeriet. Enten skal ålefiskeriet i ålekister være tilladt 1/8 -15/10 ligesom andet ålefiskeri i ferskvand, ellers må ålekistefiskerne selvfølgelig have erstatning for det mistede fiskeri/fiskeret.

N. Barslund

Ferskvandsfiskerne må
betale en uretfærdig pris

Fiskeriministeriet forventer at sende Danmarks bevaringsplan til høring i Danmark omkring 1/9-08 og derefter indsende planen til EU-kommissionen senest den 31.12- 08. Hvis planen bliver godkendt af EU, træder den i kraft 1/7-2009.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark erfarer, at følgende vil gælde i Danmark.

Mindre ændringer kan ikke udelukkes efter høringsperioden i Danmark.

Glasålsfiskeriet ingen ændring i forhold til EU-kommissionens oplæg.

Erhvervsfiskeri i saltvand ingen ændring, dvs. 50% reduktion i løbet af 5 år af fangstredskaber/fangst, mængde i forhold til 2004-2006.

Generelt bliver det forbudt at fange ål, hvis man ikke har tilladelse (licens).

Fritidsfiskeriet efter ål i saltvand. Der lægges op til, at fiskeriet udfases for at ende med at være tilladt fra 15. maj til 31. august. Det skule efter ministeriets beregninger reducere fangsten med de ønskede 50 % og vil være nem af kontrollere fra Fiskerikontrollen.

Ferskvandsfiskeri efter ål.

Som noget nyt lægges der op til, at enkelte ålefiskere i de store søer får samme begrænsning som erhvervsbundgarnsfiskere i saltvand, dvs. 50 % reduktion i løbet af 5 år og licens.

Det er endnu ikke oplyst, hvor mange kg.ål man skal have solgt i f.eks. 2004-2006 for at få tilladelse=licens.

 For andre fiskere i ferskvand – lodsejere ved vandløb – private søer – ålekister – ruser krogelinier – fiskestænger m.v., vil fiskeriet blive udfaset (stoppet) i løbet af 3 til max 5 år.

En mulighed vil være at starte med fiskefrie måneder, men ministeriet er meget lidt meddelsom om måden, man vil udfase fiskeriet efter ål i ferskvand på.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmarks mening om ålegenopretningsplanen for Danmark som der nu tegner sig et billede af, er følgende:

Ingen begrænsning i glasålsfiskeriet.

50% reduktion i saltvand.

Enkelte erhvervsfiskere i ferskvand får samme regler som erhvervsfiskere i saltvand – sandsynligvis under 10 personer i Danmark.

Fritidsfiskeriet i saltvand får ingen yderligere begrænsninger i antallet af ruser, men reduktion i fangstdage/måneder.

Ålefiskere i ferskvand vil komme til at betale en uretfærdig stor del af Danmarks  ålegenopretningsplan, fordi fiskeriet stoppes helt i løbet af 3-5 år.

Danmarks nuværende oplæg til EU's genopretningsplan ændre ikke på det uforståelige, at i 85 % af ålens opvækstområde (de marine områder) i Danmark bliver det tilladt at fiske 50 %, medens der i de sidste 15 % af ålens opvækstområder ( ferskvand) bliver totalt stop.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark vurderer, at EU's ålegenopretningsplan aldrig vil føre til det ønskelige, at mindst 40 % af ålebestanden før menneskelig påvirkning skal nå frem til havet/gydeområderne.

Det vil sige, at med den nuværende plan bliver det aldrig muligt igen af fiske ål i ferskvand.

Når Fiskeriministeriets plan er færdig vil Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark vurdere, om vi klage til EU-kommissionen, fordi vi mener, at planen for Danmark ikke vil føre til den ønskelige stigning i den stærkt truede EU ålebestand.

                                                                                               17/7-2008

                                                                                               N. Barslund

Urimelig forskelsbehandling

På generalforsamlingen i Ferskvandsfiskeriforeningen
for Danmark kritiserede formanden,
Niels Barslund, i stærke
vendinger genopretningsplanen
for den europæiske ål.
Formanden sagde bl.a.:
Ifølge EU-Kommissionen kan et land godt erklærer hele dets åleopvæktsområde for
ferskvand. Danmark vælger tilsyneladende at kalde de marine områder for saltvand på
trods af, at ca. 85 pct. af ålens opvæktsområde i Danmark er i de marine områder, Limfjorden,
Isefjorden, Ringkøbing Fjord m.fl.
Vi har i Ferskvandsfiskeriforeningen som høringsberettigede selvfølgelig svaret, at vi
syntes, det er meget klart uretfærdigt, at de 15 pct. opvækstområde ( ferskvand) skal betale
næsten hele Danmarks bidrag til genopretning af den europæiske ålebestand.
De høringsberettigede foreningers svar til Fiskeridirektoratet bærer selvfølgelig præg
af, at foreningerne ønsker så lille en begrænsning i deres medlemmers ålefiskeri som vel
muligt. Undtagen Danmarks Sportsfiskerforbund, som direkte er gået efter at fjerne lodsejerne
ved ferskvands lovlige fiskeredskaber for at koncentrerer sig om, hvordan man får
genoprettet den europæiske ålebestand. Dambrugernes mulighed for at fortsætte
deres erhverv i form af modeldambrug foregår i et roligt tempo. Modeldambrug adskiller
sig fra de traditionelle ferskvandsdambrug ved en betydelig større fodertilladelse
og meget lidt vand fra vandløb. Ellers ser det desværre ud til, at der ikke er ens muligheder
for dambrugserhvervet i alle kommuner. Der er i øjeblikket mange ankesager omkring
vandindvindingstilladelser, og flere af dem har ligget i tre år. Der er også problemer
med reglerne for medicin og hjælpestoffer. Her er der 150 sager. – Det er urimeligt, at
der ikke sker noget i disse sager!

Niels Barslund
Ferskvandsfiskeribladet • juni/juli • 2008 1

Sportsfiskerforbundet træderpå
de ferske vandes ålefiskere

Åleintersserede personer /foreninger har været til møde med Fiskeridirektoratet
31-1-08 om EU`s ålegenopretningsplan.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har svaret (side 2).
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark er meget forundret over
Danmarks Sportsfiskerforbunds høringssvar
til Fiskeridirektoratet (se side 22)
Danmarks Sportsfiskerforbund ønsker
åbenbart, at træde lodsejerne ved ferskvand så meget som muligt over fødderne.
Det har de selvfølgelig lov til, men så må de også
forvente, at det koster, da det jo er lodsejerne
der ejer det fiskevand, deres medlemmer er gæster på.

Niels Barslund

Februar 2008

Kommunernes forurening

Ferskvandsfiskeriforeningen For Danmark vil i 2008 særlig interesserer sig for de kommunale rensningsanlægs forurening af vandmiljøet i Danmark.
Problemer er, at der ved etableringen af rensningsanlægene ikke er kapacitet nok. Ved selv moderate regnmængder finder der overløb sted, dvs. urenset spildevand direkte forbi rensningsanlægene ud i vandmiljøet. Et forsigtigt skøn er at 15-20 % af forureningen = næringsstoftilførslen i vandmiljø kommer fra disse overløb.
Hvis klimaforskerne får ret i , at Danmark vil få mere nedbør, vil det blive en endnu større procent af forureningen der vil stamme fra byer der ikke spildevand og regnvand adskilt.
Det er kommunerne der som miljømyndighed stiller krav til brugerne af det åbne land, industrien m.m. – krav som de færreste kommuner selv kan overholde. Normal undskyldning er, at der ikke er plads på kommunernes budget. Det kan andre ikke bruge som begrundelse for at undlade miljøforbedringer til gavn for vandmiljøet.
I de kommende numre af vores blad vil vi sætte fokus på disse ”lovlige” forureninger, og bladets læsere opfordres til at berette om egne oplevelser for herigennem, at synliggøre problemet for menig dansker – og især de relevante politikere.
N. Barslund

Marts / April 2007

Ferskvandsfiskeriforeningens        

svar på høring om åle-planen       ( Foto: Niels Barslund)          

Som det fremgår af de følgende sider her i bladet, er der nu fra Fiskeridirektoratet kommet et forslag til  handlingsplan for  sikring af den europæiske åls overlevelse. Forslaget er sendt til høring hos medlemmer af  § 7-Udvalget, hvor også Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark har sæde.

I artiklen på siderne 2 og 3 kan du læse om, hvad forslaget går ud på, og her i lederen er så foreningens svar:

EU-kommissionens genopretningsplan for den europæiske ål er nødvendig, og det er nok i 12. time efter 20-30 års konstant fald i indvandringen af glasål.

Det sidste forslag reducerer fangstmulighederne  stort set velafbalanceret for alle ålefiskere i EU.

Fiskeri af ål under 12 cm. tillades, hvis 75 procent udsættes i vandløbssystemet. Det vil sandsynligvis give ålebestanden et løft  opad.

Ferskvandsfiskeriforeningen mener, der er et meget usikkert grundlag for vurdering af biomassen i Danmark i 2007. Det bliver også en vanskelig kontrol at opfølge, om målet på de 40 procents udvandring af ferskvands ålebestanden til gydeområderne opnås.

Ferskvandsfiskeriforeningens betænkeligheder går også på, at de enkelte medlemslande kan blive fristet til at undlade en åleforvaltningsplan, da straffeforanstaltninger ved undladelse er svage.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

Niels Barslund

formand.

Nu da amterne er nedlagt, opstår der ved de tidligere amtsvandløb det problem, at  kommunerne overtager grødeskæring af de nævnte vandløb.

Rent lokalt har lodsejere og lystfiskere ved Skive Å og Karup Å sammen inviteret de  aktuelle 6 kommuners Teknik-og Miljøudvalg til møde for at få en plan med dato for grødeskæring m.m.

Jeg vil opfordre  foreninger ved  andre tidligere amtsvandløb at gøre det samme.

 

Niels Barslund.

Artiklen der henvises til " tryk her"

Jan./Feb. 2007

Formandens leder:

Det er helt uforståeligt !

Miljøminister Connie Hedegaard svarer på Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmarks åbne brev pr. 1.12.06 om prioritering af de 558 mill. kr. til vand-og naturforbedringer i 2007-09:

"Jeg henviser til dit brev til miljøminister Connie Hedegaard af l. december 2006. Ministeren har bedt mig besvare brevet.

På baggrund af finanslovsaftalen om vand-og naturindsatsen arbejder Skov-og Naturstyrelsen nu på den konkrete iværksættelse af indsatsen.

Heri indgår også fastlæggelse af de kriterier, som vil blive lagt til grund for prioritering af mulige projekter. Som det fremgår af aftalens tekst vil der blive lagt vægt på bl.a.EU's vandrammedirektiv, herunder projekter som kan medvirke til en varig reduktion af næringsstoftilførslen til vandløbene.

For så vidt angår Tangeværket henviser jeg til Miljøministerens tilkendegivelser om, at regeringen vil henstille til Foketinget, at der dels på baggrund af handlingsplanen for laks, hvor en indsats i de vestjyske vandløbssystemer er prioriteret højest, dels på baggrund af den kommende kommunalreform og vand-og naturplanlægning, gennemføres en forlængelse af Tangeværkets koncession i en nærmere forhandlet periode, hvor indsatsen i henhold til laksehandlingsplanen prioriteres.

 

Med venlig hilsen

Frans Richard Bach

Specialkonsulent "

 

- -

Hvorfor anbefaler regeringen en forlængelse af Tangeværkets tilladelse til at bruge Gudenåens vand til elproduktion, når man sideløbende har bestemt, at motorvejen Herning-Århus skal føres gennem Silkeborg by for dermed at beskytte Gudenå-dalens natur ?

Det er uforståeligt, at regeringen beskytter naturen et sted i et vandløbssystem og samtidig ønsker en fortsættelse af faunaspærring ved samme vandløb.

Ferskvandsfirkeriforeningen for Danmark forventer, at regering/folketing vil stoppe elproduktionen ved Tangeværket og lede Gudenåens vand forbi Tange Sø. Dermed beholder beboere i området, som de ønsker det, Tange Sø, og Tangeværket kunne blive en del af el-museet.

                                                                                                

                                                                                                     N. Barslund

 

Nov. / Dec. 2006

Niels Barslund"Åbent brev" til miljøminister

Connie Hedegaard

Det er med glæde Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark erfarer, at Miljøministeriet i den nye finanslov afsætter 558 mill. kr. i 2007-2009 til naturforbedringer - det vil sige naturgenopretning i de danske vandløb.

Ministeriet har udpeget 11 områder der får l. prioritet, og 226 mill. kr. skal bruges i 2007. Selv om 558 mill. kr. over tre år er et pænt beløb, vil der ikke være penge til alle projekter i de 11 udpegede områder.

Set fra Ferskvandsfiskeriforeningens synspunkt skal pengene bruges der, hvor man får mest natur tilbageført til før man regulerede eller spærrede nedstrømsværker i de berørte vandløb.

Set i fugleperspektiv er Danmarks største vandløb Gudenåen hårdest ramt ved Tangeværket. Der ligger en  færdig plan for en omløbsføring af Gudenåen forbi Tange Sø.

Ferskvandsfiskeriforeningen vil meget kraftigt opfordre ministeren til prioritering i de 11 områder, således at Gudenåen ved Tange Sø får l. prioritet .

                                                         

 

                                                                Ferskvandsfiskeriforeningen

                                                                for Danmark


Okt/Nov 2006

Ferskvandsforeningens

svar på åle-problemerne

  (  l-sp. foto af Niels Barslund)

I en henvendelse til Fiskeridirektoratet skriver Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark i sit svar vedrørende åle-problemerne:

På mødet på Hejse Kro blev deltagerne bedt om kommentarer/holdninger til de oplysninger man fik på mødet. 14 dages stop i hver måned er frafaldet og det vil også virke meget forskelligt hvert år, da ålene vandrer efter månen og ikke i forhold til kalenderen. Det sidste forslag om 50 pct. reduktion af fiskeindsatsen i saltvand fra 01/01 - 2007 og tilsvarende reduktion i ferskvand ( som dog også skal overholde det oprindelige forslag om 40 pct. udvandring af blankål til gydeområderne i forhold til før ålebestanden faldt) er ikke retfærdigt, da det stort set vil stoppe al ferskvandsfiskeri efter ål, og saltvandsfiskeriindsatsen efter ål vil kun blive reduceret med 50 pct.

 

Hvad er ændret i de sidste 20-40 år som har indflydelse på ålebestanden set med ferskvandsfiskeriforeningens øjne ?

      l. Der er i Danmark blevet mange flere skarver (ålekrager).

     2. Miljøet i verdenshavene er ikke blevet bedre for de små ålelarver/glasål.

     3.Svømmeblæreorm er  blevet spredt i hele EU på få år.

     4. Opvækstområderne i EU er ikke blevet bedre, men det er ikke nok til at bevirke et så stort fald af indvandringen af glasål på 90-99 pct. på 20 år. Den store ændring er fangst af glasål til efterhånden skyhøje priser, som bevirker at fangst procenten af glasål stiger og at disse ål spises, eksporteres og opfedes i farme med en udvandringsprocent til gydeområderne på  0 pct.

   Hvis man ikke får ændret på dette system for fiskeri/opfedning, er alle andre foranstaltninger virkningsløse og ålebestanden vil uddø i EU.

 

Med venlig hilsen

Niels Barslund

formand for

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

 

- -

Svar fra ministeren

 

Ferskvandsfiskeriforeningens brev er også sendt til  fødevareminister Hans Chr. Schmidt, og foreningens formand har  den 12. september fra ministeren modtaget følgende svar:

 

Tak for dit brev af 16. august, hvori du redegør for Ferskvandsfiskerforeningens holdning til EU-Kommissionens reviderede forslag til en forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af den europæiske ål.

Jeg er opmærksom på, at ferskvandsfiskeriet vil blive meget hårdt ramt. hvis forslaget bliver gennemført i den foreliggende form. Det samme vil fiskeriet i saltvand, hvor en 50 % reduktion af indsatsen vil få meget alvorlige konsekvenser.

Hvad angår glasål, så er jeg bekymret for den omfattende eksport til tredjelande. Den hæmmer mulighederne for udsætninger og opdræt i Europa. Jeg vil arbejde for en regulering af eksporten indenfor WTO`s rammer med henblik på genopretning af ålebestanden i Europa.

Kommissionens forslag er resultatet af flere års overvejelser og drøftelser med de forskellige interessenter. ICES, Det internationale Havunderssøgelsesråd, har siden 1998 anbefalet, at EU gennemfører drastiske foranstaltninger, fordi bestanden af europæiske ål er udenfor sikre biologiske grænser, og fordi fiskeriet ikke er bæredygtigt.

 

Forslaget kan tidligt træde i  kraft 1. januar 2007, men drøftelserne af forslaget er langt fra tilendebragt, der er stillet mange ændringsforslag, og jeg tror ikke, at denne tidsfrist vil holde. Der er overordentlig mange faktorer og variable, der skal tages i betragtning, hvis der skal kunne opstilles meningsfulde og realistiske forvaltningsplaner. Jeg vil selvfølgelig have jeres bemærkninger in mente, sammen med de øvrige indkomne bemærkninger, under det videre forløb.

Fødevareministeriet har foreløbig anmodet Danmarks Fiskeriundersøgelser om at udarbejde et oplæg til en forvaltningsplan for ål.

Venlig hilsen

Hans Chr. Schmidt                             

Aug  2006
Ferskvandsfiskeriforeningen           orienterer igen om ål

Det er nu tre år siden, EU Kommissionen foreslog bevaringsforanstaltninger for ål.

Hvad er der sket i de tre år ? det eneste man kan blive enige om, er at indvandringen af glasål i de sidste 20 år er faldet 90-99 pct., og at faldet fortsætter - og at alle lande og de forskellige nationale fiskeriforeninger forsøger at fritage deres medlemmer for fangstbegrænsninger.

Hvad er der sket i Danmark de sidste 50 år ? en ålegeneration er ca. 10-15 år.

Fangstmetoder i ferskvand, ålekister, ruser og kroge er uforandret, fangsten og dermed antal af udøvere er faldet i takt med nedgangen i ålebestanden, tilsyneladende er Limfjorden med opland hårdest ramt.

Da indvandringen af glasål falder stærkt fra 1980, kan vi se på hvad der er sket i Danmark før og efter 1970.

Før 1970 mange vandløb reguleres, opstemninger som Tangeværket m.fl. er meget ældre, fra 1945 til 1960 etableres mange dambrug, men de skal som alle andre stemmeværker have ålepas. Ændringer siden 1970 som kan påvirke ålebestanden i Danmark.

På plussiden: Vandløbsloven fra 1992 ændres således at ruser i vandløb, som måtte stå med en afstand på 30-50 meter og ½ vandløbsbredde, ændres til 100 meter afstand og max 1/3 vandløbsdbredde fra den ene bredsidde.

På minussiden: Bestanden i Danmark af skarv (ålekrage) er steget voldsomt, svømmeblæreorm er blevet spredt i hele Europa på få år. Miljøet i verdenshavene er nok ikke blevet bedre for de små ålelarver/glasål

Opfiskning  og export af glasål til efterhånden tårnhøje  priser bevirker af en større procentdel af glasålene opfanges og opfedes i farme  såvel i Kina som i EU. Det er klart, at det kan ålebestanden ikke bære, for udvandringen til gydeområderne  fra disse fangster er 0.

Det sidste forslag fra EU kommissionen, som nok også bliver ændret, går på at 14 dages stop i hver måned frafaldes, men fra 1/1 2007 skal fisskeriindsatsen efter ål i saltvand reduceres med 50 pct. i forhold til 2006.

Fiskeriet i ferskvand  reduceres også med 50 pct. men skal desuden resultere i at 40 pct. af blankålene udvandre til gydeområderne i forhold  til før ålebestanden faldt ??

Det vil blive vanskeligt at opretholde ferskvandsfiskeri efter ål, hvis det skal opnås, medens saltvandsfiskeriindsatsen kun skal reduceres med 50 pct.

Det er ikke særlig retfærdigt, at fangsten i ålens opvækstområde som er det meste af ålens liv stort set skal stoppes, medens fiskeri i saltvand kun skal reduceres med 50 pct.

Det seneste forslag fra EU har måske med få undtagelser mulighed for at blive vedtaget, men efter Ferskvandsfiskeriforeningens mening vil det ikke redde ålebestanden i EU fra at uddø.

                                                 Niels Barslund

Leder juni-juli 2006                                              

 

Stop for ålefiskeri i 45 år

På det sidste møde i §-7-udvalget var EU's ålehandlingsplan på dagsordenen. Sidste nyt er at EU Kommissionen står fast på, at 40 % af blankålene skal vandre frit til gydeområderne. De 40 % er i forhold til før indvandringen af glasål begyndte at falde ca. 1960. Faldet er jo som bekendt på 90-99 %. Hvis et land ikke kan overbevise EU-kommissionen om, at det er muligt, træder 14 dages fiskestop i kraft - måske  1/1-2007

En gruppe af EU-kommissiones rådgivende biologer foreslår på grund af den lille indvandring af glasål, at fiskeri efter ål stoppes i tre generationer - en generation af ål er 15 år - altså i alt 45 år. Man mener det er nødvendigt, da bestanden er tæt på kolaps.

EU-kommissionen holder ministermøde i juni, så vil der måske komme en beslutning som gælder fra 1/1-2007, hvis ikke de franske glasålsfiskere får en anden dagsorden vedtaget.

 

I dette nummer er der annoncer om foreningens årlige kurser. Husk der er begrænset antal deltagere pr. kursus, så hurtig tilmelding er nok en god idè.

 

Rent lokalt har jeg været til indvielse af et naturgenopretningsprojekt sammen med Bjørn West ved et sideløb til Karup Å. Tre dambrug er  opkøbt  af Viborg Amt til realistiske priser for ejerne af dambruget og amtet. Det giver mange km. gyde-og vækstområder for åens fiskebestand. Det er glædeligt, at det lykkedes uden tvangs-ekspropriation.

Naturgenopretningen følges af  TV Midt-Vest fra start til første ørred gyder i Resen Bæk. I mange hundrede år har der været en møllesø med stemmeværk, så langt tilbage man kan se på gamle kort .

Håber den store lokale  opbakning/interesse vil fortsætte i fremtiden.

                                                                                       Niels Barslund


April 2006

Årets gang i 2006

2005 var året, da Ferskvandsfiskeriforeningen af økonomiske årsager var nødsaget til at reducere

Ferskvandsfiskeribladet  til 8 numre i 2005 ( i 2006 seks numre)

Havde vi ikke gjort det, ville vi have haft et underskud på ca. 75.000 kroner.

Vi har haft vores årlige familiefiskedage, godt besøgt og også  fuldt hus til vores vandløbs- restaureringskursus.

Med hensyn til EU-kommissionens åleforvaltningsplan har Kommissionen endnu ikke sat noget i gang, selvom det var planen at starte den 1.l. 2006 . De andre åle-interesserede foreninger har henvendt sig til Kommissionen uden om Fiskeriministeriet. Tiden må så vise om de derved har opnået indflydelse for deres synspunkter.

2005 var også året, hvor der skulle være faunapassage forbi dambrug ved vandløb. Dambrugerne indsendte  så ansøgninger  som de skulle til amterne om fortsat drift.

Selvom loven om faunapassage og mindst 50 pct. median minimumsvandmængde forbi dambrug har været kendt i årevis, var de fleste amter ikke klar til at behandle ansøgningerne.

Enkelte amter forsøgte endda at vende loven om, så dambrugerne fik en fast vandmængde.

Ferskvandsfiskeriforeningen gjorde i et åbent brev til Miljøministeriet opmærksom på problemet og fik det klare svar, at det ikke var lovligt.

Afgitring ved dambrug 66 mm. ved indtag og 10 mm ved udløb er kommet i det forudseelige problem, at fiskerikontrollen ikke kan godkende afgitringen, da amterne ikke har bestemt. hvor meget vand dambrugerne må indtage.

Det ser ud til, at amterne udskyder beslutningen til de er opløst.

Faunapassagen, som skulle være gennemført i 2005 , vil tage flere år. Det er også vanskeligt at forstå, at private dambrugere skal afgive frivand til faunapassage, når det offentlige Tangeværk ikke skal afgive frivand efter samme regler - politiske beslutninger er ikke altid lette at forstå !

                                                                                                   10/03-2006

                                                                                                 Niels Barslund

Feb./marts 2006
Formanden orienterer

om åle-problematikken

  EU-kommissionens forslag til bevaringsforanstaltninger for ål fremsat 6.10.2005.

Kommissionen foreslår omgående stop for al ålefiskeri 1.-15. i hver måned. Det er dog tilladt i de 15 dage at fange ål - glasål - under 12 cm., hvis de udsættes  i EU vandløbssystemer.

Ferskvandsfiskeriforeningen støtter fødevareministeren - citat -:" Vi kan ikke acceptere et månedligt  14 dages stop , da det vil ødelægge dansk bundgarnsfiskeri".

 Men man må frygte danske synspunkter bliver overhørt, da EU-kommissionens åleforvaltningsplan stort set er uændret i 2 år. Som noget nyt foreslår Kommissionen , at man i december 2006 skal indsende en plan for hvert vandløb, som bevirker, at 40 pct. af de voksne ål skal undslippe til havet.

Hvis Kommissionen godkender planen. kan et land fritages for stop i ålefiskeriet 1.-15. i hver måned fra 1/7-2007.

Embedsmænd i Europa er i tvivl om de 40 pct. af ålebestanden i dag - eller før menneskelig påvirkning. De officielle fangster i Danmark er  i 1900 til 1960 opgjort til 4000 tons årligt . 1960-1980 til 2000 tons årligt, i 1980-2000 kun 600 tons årligt. Hvis de 40 pct. er i forhold til før 1060 har Danmark et stort problem med fangst af ål.

Det er et problem for Ferskvandsfiskeriforeningens medlemmer, at Danmark har 887 vandløb. Det er ikke  realistisk at lave en plan for hvert vandløb i løbet af 2006, og det er problematisk, at 90 pct. af ålefangsten i Danmark finder sted i saltvand.

Det ser ud til, at talsmændene fra glasålsfiskerne - glasålseksportørerne  og åleopdrættere  har været meget dygtige til at få indflydelse i EU-planen for ålefiskeriets i fremtiden.

Hvis forslaget bliver vedtaget, vil de nordlige EU-landes ålefiskeri stort set blive stoppet, for at  glasålsfiskeriet og glasålseksporten kan fortsætte uændret. Man burde ikke kalde planen  en bevaringsforanstaltning for ål , men derimod en bevaringsforanstaltning for glasålsfiskeri, -eksport og åleopdræt.

Vi ved ikke ret meget om ål, vi ved ikke hvor lang tid der går fra blankålene forlader Danmark til de er gydemodne i Sargassohavet .Vi ved at ålene  er i Europa 5-10, måske endda i 25 år, så den nedgang vi ser i indvandringen af glasål  nu er resultatet af det fiskeri og de miljøpåvirkninger, der fandt sted for 10-20 år siden. På 20 år er indvandringen af glasål i hele Europa faldet med 90-99 pct.

Den plan, der sandsynligvis bliver vedtaget, vil ikke udskyde at ålebestanden i Europa uddør på få år.

Vil man hjælpe ålebestanden, skal man beskytte yngel-glasål, men EU-Kommissionen gør det modsatte.

Ferskvandsfiskeriforeningen håber ikke, planen bliver vedtaget, for den hjælper ikke ålene - og det var vel det der var meningen.

                                                                                Niels Barslund

 

Dec. 2005 / Jan.2006

Vedrørende "åbent brev"

til miljøministeren

 

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

att: Formand Niels Barslund

Vormstrup 2

7540 Haderup

 

Vedr. åbent brev fra Ferskvandsfiskeriforeningen om administrationen af vandforsyningsloven §  22 stk. 4

 

Skov-og Naturstyrelsen er blevet bedt om på ministerens vegne, at forholde sig til jeres åbne brev af 4.oktober 2005.11.11 Skov-og Naturstyrelsen er meget opmærksom på de problemstillinger der rejses i jeres brev, idet styrelsen er rådgivende og klageinstans i forhold til amternes behandling af vandindvindingstilladelser.

Det bemærkes i jeres brev, at amterne ikke er klar til at behandle ansøgningerne om vandindvindingstilladelser, selvom vandforsyningsloven er fra 1999.

Som det sikkert er Ferskvandsfiskeriforeningen bekendt, bortfaldt indvindingstilladelserne til dambrug den 1. april 2005 jf. vandforsyningslovens § 86. Ifølge Skov-og Naturstyrelsens oplysninger kom flertallet af ansøgninger fra dambrugene frem til amterne tæt på fristen for bortfald den 1. april 2005. Det har naturligvis påvirket det antal sager amterne har kunnet nå at behandle. Det skal endvidere tages i betragtning, at der i det forløbne år er kommet meget fokus på, hvordan konsekvensvurderingen af bl.a. indvindingstilladelser skal foretages, som følge af reglerne på habitatsområdet. Det har bl.a. baggrund i afgørelser, der blev truffet i efteråret 2004 af EF domstolen og danske ankenævn. Skov-og Naturstyrelsen har derfor anmodet om notat fra Kammeradvokaten som afklarer nogle af de spørgsmål, der har været rejst i forhold til konsekvensvurderingen. Dette notat er sendt ud den 7. oktober 2005. Skov-og Naturstyrelsen vurderer, at der er behov for at forholde sig til habitatsområder i en meget stor del af vandindvindingssagerne. Det er derfor styrelsens forventning, at der med det udsendte notat, er skabt grundlag for at amterne nu kan komme videre med at træffe afgørelser i disse sager.

I bemærker desuden i jeres brev at amterne "vender loven om", således at dambrugerne kun får tilladelse til at indtage 50 pct. af medianminimumsvandføringen, og at "lovgivningen i denne sag åbenbart er flyttet fra Christiansborg ud til embedsmændene i amterne".

Folketinget har med vandforsyningslovens system besluttet at beføjelsen til at træffe afgørelsen om vandindvinding til dambrug er henlagt til amterne. Desuden har amterne med loven fået bemyndigelse til, efter et konkret skøn, at afgøre hvor meget vand der kan tillades indvundet fra vandløbet.

Dertil indeholder loven et minimum på en fast vandmængde til vandløbet. Derimod har loven ikke sat et minimum på, hvor meget vand det skal tillades dambruget at indvinde. Som klageinstans påser Skov-og Naturstyrelsen, at afgørelserne er i overensstemmelse med loven. Det gælder naturligvis også i forhold til at sikre en lovlig begrundelse for, hvor meget vand der tillades indvundet.

 

Med venlig hilsen

Anne-Marie Rasmussen

 

Formandens svar:

Der er åbenbart mange problemer i vandforsyningsloven, men  med dette svar er eet punkt da afklaret.

Hvis amterne vil give dambrugene eller andre en fast vandmængde til forbrug, skal man klage til Skov-og Naturstyrelsen.

 

N. Barslund

Okt. /Nov.
Åbent brev til miljøministeren
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark vil hermed gøre miljøministeren opmærksom på, at der er problemer med administrationen af Vandforsyningsloven lov 130-26-2-1999 § 22 stk.4.
Ifølge loven skulle dambrugerne fra 1.4. 2005 afgive mindst 50 pct. af medianminimums vandmængden til de såkaldte døde åløb. Hvad er sket ?
Amterne er åbenbart ikke klar til at behandle ansøgningerne fra dambrugerne, selvom loven er fra 1999.
Hvad værre er: Amterne forsøger at vende loven om, så dambrugerne i stedet for at afgive 50 pct. af medianminimumsvandmængden, kun må indtage 50 pct. af medianminimumsvandmængden som fast vandmængde. Det står der ikke i loven !
Ferskvandsfiskerforening kan ikke acceptere, at lovgivningen i denne sag åbenbart er flyttet fra Christiansborg ud til embedsmænd i amterne.
Ferskvandsfiskeriforeningen forventer, at miljøministeren vil sørge for at loven bliver overholdt med ens regler i hele landet, og at ansøgningerne bliver behandlet i løbet af måneder i stedet for år.

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark
Niels Barslund
 

August/ September 2005

Flere penge til genopretning

Niels Barslund

Af fisketegns midlerne er der de senere år afsat 2 mill. kroner til naturgenopretning. Det er tilskud til amt/kommuner til godkendte projekter. Tilskuddet er fra 5  til 30 pct. af budgettet ved naturgenopretning .

De fleste projekter er genopretning af fortidens syndere, hårde maskinoprensninger (fjernelse af gydebanker) og desiderede vandløbsreguleringer(snorlige vandløb) som bliver gendannet, samt stemmeværker, der bliver omdannet til stryg med fauna-passage.

I 2004 blev DFU nødt til at begrænse tilskuddet i procent, da der var mange gode projekter.

Ferskvandsfiskeriforeningen foreslog på §-7-udvalgsmødet i efteråret 2004 at hæve beløbet til vandløbs restaurering med 1½ mill. kr.. Det var kun praktisk muligt at hæve beløbet til 2,5 mill. kr.

Hvad skete der så i 2005 ?  Ansøgningerne steg 25 pct., så DFU blev nødt til beskæringer igen.

Ferskvandsfiskeriforeningen vil til efteråret igen foreslå at beløbet til vandløbs restaureringer hæves, fordi det klart er den måde  hvorpå, vi får mest naturlig forøgelse af fiskebestanden i Danmark 

 

Juni /Juli 2005

EU må begrænse alle

 former for ålefiskeri

Af:Niels Barslund

På §-7-udvalgets møde i maj 2005 var EU's ålehandlingsplan på dagsordenen.

Danmark går imod 14 dages stop i hver måned for ålefiskeri, fordi det vil stoppe bundgarnsfiskeriet.

De nordlige lande i EU vil have store begrænsninger i glasål-fiskeriet, de sydlige lande (især Frankrig) vil have begrænsninger i fiskeriet af blankål - og ingen vil have begrænsninger i de gule ål.

Åleopdrættere - ålefarmerne - frygter at Kina til næste år vil opkøbe alle europæiske glasål til priser som de ikke kan konkurrere med. De europæiske glasål er meget billigere end de asiatiske som Kina dog helt vil købe.

EU Kommissionen bliver tvunget til at indføre begrænsninger i alle former for ålefiskeri (det er måske allerede for sent !)

Man forventer der kommer egentlige lovforslag sidst på året. Disse lovforslag skal så behandles af medlemslandene, så der kommer i hvert fald ingen begrænsninger i 2005.

 

April  og Maj 2005


Forbyd fangst af glasål indtil
bestanden igen kommer op

EU-kommisionen havde indbudt embedsmænd til opklarende møde den 11/3-05 om åleforvaltningsplan ( se referat inde i bladet)
Danmarks holdning har været, at der skulle være begrænsninger i alle former for ålefiskeri. EU-kommisionens hasteforanstaltninger om stop for alle former for ålefiskeri 14 dage hver måned har ikke imødekommet Danmarks holdning, da glasåslfiskeri fritages under forudsætning af at disse fangster genudsættes i frie vandløbssystemer. Dette 14 dages stop vil kun ramme blankålsfiskerne.
Den mængde glasål der opfiskes er alt for stor, og det har den været i mange år.
Indvandringen af glasål i EU er kun på 1-10 procent i forhold for få årtier siden. I referatet savner jeg oplysninger om, hvor stor procentdel af glasålene, der opfiskes, hvor stor procentdel der eksporteres ud af EU, samt hvor mange procent der opfedes i ålefarme. I øvrigt er der stor dødelighed ved fangst og transport af glasål.
Det bedste ville nok være, at forbyde fangst af glasål (fiskeyngel) indtil bestanden af ål kommer op på en passende størrelse igen.
Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark og Dansk Dambrugsforening har haft et bladsamarbejde i mindst 30 år. Den nye sammenslutning Dansk Akvakultur har pr. 3/3-05 meddelt Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, at dette bladsamarbejde er ophørt pr. 31.12-04.
Dette betød, at den del af Dambrugsforeningens medlemmer som ikke var personlige medlemmer af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, fik Ferskvandsfiskeribladet gratis. Dette vil selvfølgelig ophøre med udsendelsen af dette nummer af Ferskvandsfiskeribladet. Efter aftale med Dansk Akvakultur vil vi tilbyde disse dambrugere medlemsskab af Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark på normale betingelser, hvis de ønsker det.

Med et driftsunderskud i 2004 på trods af store besparelser har bestyrelsen besluttet kun at fremsende Ferskvandsfiskeribladet 8 gange i 2005, og vi forventer i 2006 at udsende bladet seks gange.
Det er især portoforhøjelsen på 55.00 kr. pr. blad samt fortsat fald i annonceindtægterne, der tvinger bestyrelsen til dette tiltag.
 

Niels Barslund

Marts 2005

Husk generalforsamlingen 9. april

Niels Barslund

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark afholder sin årlige generalforsamling på Ferskvandscentret, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, lørdag den 9/4-2005 klokken 13.00

På generalforsamlingen har medlemmerne mulighed for at sige deres mening om foreningens arbejde i det forløbne år, og jeg vil opfordre medlemmerne til at møde op og sige deres mening - uanset om man er enig eller uenig i bestyrelsens måde at tackle de problemer på, der har været i det forløbne år.

Ifølge vedtægterne skal man have betalt sit kontingent for 2005 for at have stemmeret på generalforsamlingen.

 

Niels Barslund

formand

Februar 2005

Fisketrappen er en fiasko!

Niels Barslund

I en pressemeddelelse har Gudenåcentralen oplyst, at der er fundet lakseyngel i Tange Å.

Dette er selvfølgelig glædeligt. Derimod er det en kæmpefejlvurdering af Gudenåcentralens talsmand, der i TV udtaler, at så er det ikke nødvendigt at etablere et omløb for Gudenåen ved Tange  Sø. De 147 laksefisk over 45 cm., der har passeret fisketrappen ved Tangeværket er en fiasko. For hvis Gudenåen havde haft en rimelig faunapassage forbi Tangeværket skulle opgangen af laksefisk  have været 20-50.000 stk. årligt.( eksempelvis er opgangen af havørred i Skive-Karup Å 10-15.000  stk. årligt  - undersøgt af  Danmarks Fiskeriunderssøgelser, Silkeborg)

Gudenåcentralens pressemeddelelse og kommentarer i TV var i samme uge som januar-nummeret af Ferskvandsfiskeribladet udkom.

Enkelte læsere af bladet har haft den opfattelse Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark var af samme mening, dette er ikke tilfældet !

 

Niels Barslund

formand

Jan. 2005

En forvaltningsplan for ål
Niels Barslund

På §7 udvalgsmødet den 16/11-2004, blev der gjort status for EU Kommissionens forvaltningsplan for ål. Det er et problem for EU, at der ingen regler er for ålefangst, som man så bare kunne stramme op.
Hvis ålen var en saltvandsfisk ville ICES, Det Internationale Havforskningsråd, foreslå total stop for ålefiskeri, fordi indvandringen af glasål i hele Europa nu kun er 1-10 % i forhold til for 30-50 år siden.
Fra dansk side forventer man, at der bliver begrænsninger i alle former for ålefiskeri. EU Kommissionens mål er, at der skal 30% flere ål retur til gydepladserne.
Sandsynligvis kommer der først nye regler for ålefiskeri efter 2005.

Niels Barslund
Formand, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

 

 

Dec. 2004

Ålens manglende beskyttelse
Niels Barslund
EU Kommissionen kom i efteråret 2003 med oplæg til forvaltningsplan for ål, da man frygtede at ålebestanden i Europa er på vej til at uddø på grund af overfiskning.
EU skønner at der i Europa i 1990 blev fanget 20.000 tons ål + 10.000 tons fra ålefarme. Ca. 20.000 personer er afhængige af ål.

Hvad foreslog EU?
EU foreslog at der fra sommeren 2004 skulle være fangstforbud af blankål.

Hvad er der sket?
Ingenting endnu. Der har været høringer og vi erfarer at de nordiske lande følger Danmarks holdning. Skal der være begrænsninger i ålefiskeriet, skal det gælde alle (glasål, gulål og blankål).
EU foreslog desuden at man skulle forbedre ålens føde- og vandringsmuligheder i ferskvand.
Med hensyn til fangst af glasål, ser det ud til at glasålefiskerne og ålefarmerne har haft nogle fantastiske lobbyister i Bruxelles, for EU foreslog at ålefarmene skulle bruges til at opfede glasål for senere udsætning i naturen. Med hensyn til fangst af glasål formodede man at der var et stort ulovligt fiskeri og at man evt. senere ville lave regler for glasålefiskeriet.
Naturen er gavmild, men også sårbar!
I de senere år er fangsten af glasål faldet betydeligt i Europa, så det må være en generation, dvs. 10-20 år siden at fangsten af glasål overskred hvad bestanden kunne tåle. Fangst af fiskeyngel er en dårlig måde at høste i naturen på. DET BURDE IKKE FINDE STED!
Vi ville ønske at EU kommissionen havde haft samme mening, så de havde startet med at foreslå at fangsten af glasål blev nedsat til det, som ålebestanden kunne bære.


Niels Barslund
Formand, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark

 

Nov. 2004

Formanden har ordet
Niels Barslund

Viborg Amt vedtog d. 14. august 2003 et regulativ-tillæg til Simested Å, Skals Å, Fiskbæk Å, Stor Å og Klov Å, hvorefter man ophører med opsamling af plantemateriale i forbindelse med grødeskæring. Amtet begrunder tiltaget med, at tilførsel af næringsstoffer til Limfjorden kun stiger med 1% på årsbasis. Det er en del ting i forbindelse med dette, jeg ikke forstår.
Grøden skæres normalt 1-6 til 1-10. Ilt-svindet i fjorden er altid værst i august ved høje temperaturer og svag vind. Det er samtidig med at plantematerialet rådner og derved bruger ilt. Det oplyses, at tilførslen er på 1000 tons årligt fra de 5 åer. Jeg tror ikke, at Viborg Amt kan bevise, at det kun påvirker Lim-fjord-en med 1% næringsstoffer. Iflg. loven om vandløbsvedligeholdelse, må den afskårne grøde ikke være til skade for Limfjorden.
Hvis en virksomhed (landbrug / industri), vil udvide produktionen, som evt. vil påvirke miljøet, skal man have en tilladelse fra amtet og det tager normalt 1-3 år. Viborg Amt har nu i 2 år påvirket miljøet i Limfjorden, samtidig med at sagen (klagerne) behandles i Miljøministeriet. Hvis en virksomhed gjorde det samme, ville de blive politianmeldt. Hvorfor denne forskel?
Århus Amt’s oplæg til overfladevandtilførsel til dambrug fra 2005, som Ferskvandsfiskeriforeningen klagede over, har blandt andet bevirket at Århus Amt har anmodet Miljøministeriet om et møde i oktober 2004. Ferskvandsfiskeriforeningen vil så forvente at amtet derefter vil overholde loven.

Niels Barslund
Formand

 

Okt. 2004
Er vandløbslovgivningen flyttet fra Christiansborg
ud til amterne?

Niels Barslund

Eksempel 1

Viborg Amt har i 2 år ikke samlet grøde i fem vandløb, med den begrundelse, at det kun påvirkede Limfjorden med 1% af de næringsstoffer som fjorden bliver tilført. Det kunne jo tænkes at den ene procent LIGE NETOP var den, som gav iltsvind. Opsamling af grøde er kun et økonomisk problem. Desuden er Viborg Amt i konflikt med lodsejerne ved Nørreåen om et nyt grødeskæringsregulativ. Lodsejerne kræver erstatning for oversvømmede enge på grund af mangelfuld grødeskæring. Det ser ud til at Viborg Amt tolker loven efter budget størrelsen i teknisk udvalg og ikke efter vandløbsloven.

 

Eksempel 2

Århus Amt har fremlagt en forslag til vandindvinding, hvor man vil vedtage at dambrugerne i amtet, fra 1. april 2005, kun må bruge halvdelen af medianminimumsvandmængden til produktion hele året. Dambrugerne har nu i 10 år vidst, at de skulle afgive halvdelen af medianminimum til de døde å-løb. Vedtages forslaget, vil det for mange dambrug betyde, at de mister 80% af deres vandmængde på årsbasis i stedet for 20%.

De fleste dambrug er anlagt kort efter anden verdenskrig, hvor samfundet prioriterede vækst og eksport på naturens bekostning. Det vil sige tilskud til dræning, landindvindinger, udtørring af søer, regulering af vandløb og også spærringer/stemmeværker ved næsten alle dambrug. I dag er udviklingen vendt. Enkelte politikere udtaler, at de ønsker miljø frem for arbejdspladser/produktion. Hvis samfundet ønsker en motorvej, opkøber man jorden. Hvis Århus Amt ønsker faunapassage ved deres vandløb, som er større end det Folketinget vedtog ved lov nr. 402 af 14. juni 1995, SKAL DE GØRE DET SAMME.

 

Niels Barslund, Formand

Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark